Visit HelsingørSmilingDanmark

Kulturnat Helsingør 2021

I 29 år har der, den sidste fredag i september, været afholdt Kulturnat i Helsingør.  Kulturnatten er et tilløbsstykke og er uden sammenligning den mest samlende og lokalt forankrede begivenhed i Helsingør Kommune.

Styregruppen bag Kulturnatten Helsingør har opbygget en organisation, hvor man med meget beskedne økonomiske ressourcer afvikler og markedsfører mere end hundrede aktiviteter.

Kulturnat Helsingør

Også i 2021 Elsinore City Walk

Kulturnat Helsingør

Kulturnatten er dermed en enestående chance for kulturinstitutioner såvel som foreninger, forretninger og caféliv mv. for at åbne dørene og synliggøre aktiviteter, der sædvanligvis udspiller sig i et lukket rum som teater, musik, kunst, sport mv.

Årets Kulturnat program byder på et inspirerende og rigt udbud af oplevelser. Forhåbentlig kan vi vække nysgerrigheden og frembringe lysten til at drage ud i natten og udforske det hele på egen hånd. Rigtig god Kulturnat 2021 i Helsingør

Styregruppen Helsingør Kulturnat

Styregruppen vil gerne takke Helsingør Kommune, Kulturudvalget, Kulturelt Samråd for økonomisk støtte. Og tak til Café Olai , de mange handlende og frivillige foreninger som igen i år gør Kulturnatten til en perle af oplevelser for borgerne i Helsingør Kommune.

Vil du være med til at udbrede succesen, print hele programmet her, læg det frem i din forretning, på Cafeer, Restauranter, Klinikker, Kontorer osv.  du kan også hente et printet program i Café Olai

Butikker i centrum holder åbent til kl. 22

Læs hvad KRONBORG tilbyder på Helsingør Kulturnat

Aktiviteter 2021 vist nedenfor.

Sekretariat for Kulturnat Helsingør er
Helsingør Teater
Tlf. +45 53840811
info@kulturnathelsingor.dk

Kulturnat i Toldkammeret

Toldkammeret

Velkommen indenfor til Kulturnat i Toldkammeret. Kig ind og hils på en kultur-kollega og mød nogle af husets mange faste gæster.

Vi blænder denne aften op for en ny sæson af Instant Disco & Fællesspisning* og for dem der ikke skal danse er der foodtruck, fadøl og gullasch-suppe to-go i gården.

Vi glæder os til at se jer!

TIDSPUNKT: 16.00-21:00 
ARRANGØR: Toldkammeret Helsingør
STED: HELSINGØR

Program Toldkammeret


17.00-21.00 – BGK ArtLab åbner dørene for Udstillingen HABITAT i Toldkammerets store værksted – læs mere

16.00-21.30 – Aspiranterne afholder brætspilsaften i Blomstersalen, for børn, unge og familier – se program

17:00-17:15 – Teaterbøtten >har forestilling i Lille Sal

17:15-17:45 – Pigegarden spiller i Toldkammergården

17:45-18:00 – Teaterbøtten i Lille Sal

17:00-20:00 – Hygge i gården. Foodtrucken serverer Gullasch med eget surdejsbrød og der er bål og god stemning til alle

18:00-19:00 – Fællesspisning i Spisekammeret. Bemærk: Skal denne dag købes på forhånd sammen med INSTANT DISCO billet – Pris 100 kr. for mad.

19:00-21:00 – INSTANT DISCO med Henrik Milling – Pris 100 kr. – køb billetter her
Bemærk: Der skal købes separate billetter til Instant Disco og til Fællesspisning

ØRESUNDS SØLVSKINNENDE FISK

Øresundsakvariet

Bevæg dig ind i mørket og lad glimtene fra de sølvskinnende fisk guide dig ned under Øresunds overflade. Øresundsakvariet sætter fokus på Øresunds blanke fisk, der i lommelygtens skær skinner som sølv – der er flere end du tror. Der er gratis entré på akvariet mellem 18-22.

TIDSPUNKT: 18:00-22:00 
ARRANGØR: ØRESUNDSAKVARIET
STED: STRANDPROMENADEN 5, HELSINGØR

KULTURNAT PÅ DANMARKS TEKNISKE MUSEUM

Teknisk Museum

Hvad tror du, der sker når det er nat på museet? Oplev museet mens mørket falder på og de store skygger træder frem. For børn i alle aldre er der skattejagt i mørket med lommelygter. Kl. 19 & 20 er der aftenrundvisning, hvor du kan opleve udvalgte genstande tæt på og høre deres historier. Medbring gerne lommelygte

TIDSPUNKT: 17.00-21:00 
ARRANGØR: DANMARKS TEKNISKE MUSEUM
STED: FABRIKSVEJ 25, HELSINGØR

KRONBORG SLOT I MØRKET

Kronborg

Tør du besøge slottets mørke underjordiske gange på egen hånd bevæbnet kun med en lommelygte? Hele familien får mulighed for at opleve slottets dunkle dybder og skjulte kroge gennem en række specielle omvisninger og de bliver noget helt andet end du har oplevet før! Tør du?

TIDSPUNKT: 18:00-22:00 
ARRANGØR: KRONBORG SLOT
STED: KRONBORG SLOT

SKIBSKLARERERGAARDEN og købmanden

Øresundsakvariet

På Skibsklarerergaarden kan du kigge indenfor i det mondæne gamle og skæve hus. Her kan fortiden både lugtes og sanses i aftenmørket, når vi åbner dørene til en fortælling om livet i Sundtoldsbyen for flere hundrede år siden.

TIDSPUNKT: 18.00 
ARRANGØR: MUSEERNE HELSINGØR
STED: STRANDGADE 91, HELSINGØR 

MUSIK HOS TIBBERUP HØKEREN

TIBBERUP HØKEREN

Kim og Michael spiller kendte evergreens for akustisk guitar og bas, som du med garanti kan nynne/synge med på. Butikken bugner af nye varer som Mogens og Nanna præsenterer og fortæller om. Kom forbi og få en snak og en hyggelig stund.

TIDSPUNKT: 19:00-21:00 
ARRANGØR: TIBBERUP HØKEREN 
STED: SCT. ANNA GADE 4A, HELSINGØR

Odd Fellow Palæet

Odd Fellow Palæet

Har du lyst til at se den smukke bygning og sale, så kig forbi i aften. Se og hør lidt om Odd Fellow Ordenen, logesalen og bygningen. Og mød nogle af logens søstre og brødre. Hvis vejret tillader det, åbner vi for et kig over Sundet fra Udsigtstårnet øverst på Palæet.

TIDSPUNKT: 18:15-22:00 
ARRANGØR: Odd Fellow logerne i Helsingør

Legeskibet Bonavista

Øresundsakvariet

Projekt Levende Legekultur, Center for Leg og Bevægelse og Helsingør Kommune

Kom ombord på flotte legeskib skonnerten Bonavista som Nationalmuseet ejer. Deltag i sjove gammeldags spil, hvor man kan udfordre hinanden i kort eller lang tid, pannabane, klatrevæg og legeaktiviteter for enhver smag og alle aldre.

TIDSPUNKT: 16.00
ARRANGØR: legeskibet 
STED: Kulturhavnen, HELSINGØR

SCT. MARIÆ KIRKEN RUNDVISNING OG KONCERT

SCT. MARIÆ KIRKE

Rundvisning ved Bent Nielsen og Jørgen Ingberg Henriksen i Vor Frue Kloster og Sct. Mariæ Kirke. Koncert i Sct. Mariæ Kirke kl. 20.30 med sopranen Anna Johnsson og organist Kim Eriksen
TIDSPUNKT: 19:00, 20:30
ARRANGEMENT: RUNDVISNING OG KONCERT
ARRANGØR: SCT. MARIÆ KIRKES MENIGHEDSRÅD 
STED: SCT. MARIÆ KIRKE, SKT. ANNA GADE 28, HELSINGØR

Helsingør Bycenter

helsingør kulturnat

Helsingør Bycenter
Tryl en gammel t-shirt om til et indkøbsnet

Vil du se, hvordan man tryller en gammel t-shirt om til et smart indkøbsnet? Så kom og vær med når Line Hvid fra Kreativ med Ungerne kommer og viser, hvordan du nemt kan få et cool net ud af en gammel t-shirt. Dekorér nettet med perler og andet, og tag nettet med dig videre på din kulturaften og når du skal ud og shoppe.

Helsingør Bycenter
Styrups plads 1
3000 Helsingør 
Hvornår: Fredag d. 24. september kl. 18-22.

LIVE MUSIK I RENÆSSANCEKÆLDEREN

Toldkammeret

På kulturnatten er der rig mulighed for at opleve stemningen med livemusik skabt af dygtige musikere. Kl. 22.30 Går Jeppe og Henrik på scenen. De er en lokal guitarduo med smag for det, der ikke er helt oplagt at spille på akustik guitar. Derfor er det et uforudsigeligt katalog, de har fået stablet på benene med sange af bl.a. Stevie Wonder, Metallica, Queens of the Stone Age, Abba, Beatles, Depeche Mode m.m. Musik som skaber en magisk stemning / Aldersgrænse min. 18år

TIDSPUNKT: 20:00-05:00
ARRANGØR: HOGER DANSKE BAR V. TINA STANDHART
STED: HOLGER DANSKE BAR, STENGADE 68, HELSINGØR

Maritimt Værksted Hal 16

Skoleskibet Skonnerten ZAR

I skibsværftets Hal 16 kan du se smukke, klassiske træfartøjer, oplyst med projektører. Hør om bådenes historie, og arbejdet med at renovere dem. Der er øl, vand og kaffe, og levende musik. I Historisk Havn er mange af de flydende fartøjer også åbne. På Fyrskib XVII ”Gedser Rev” giver vores rundvisere en gratis tur, og der er musik og kaffe på det oplyste, flagsmykkede skib. Verdens måske bedst bevarede skonnert, Zar åbner også op for publikum.
TIDSPUNKT: 18:00
ARRANGØR: Maritimt Værksted Hal 16
STED: KULTURVÆRFTET, Ny Kronborgvej 14, HELSINGØR

De underjordiske gange i Mørket

kasematterne Kronborg Slot

Under Kronborgs fire store bastioner finder man Kronborgs underjordiske gange. Her er dystert, koldt og fugtigt, men kasematterne har reddet mange liv i krigstider. 

De underjordiske gange har beskyttet soldaterne, når fjendens kugler brager ind i Kronborg. 

Der har soldaterne forskanset sig i ugevis. Der er plads til heste og soldater med mad nok til 1000 mand i op til seks uger.

Naturligvis vil Helsingørs Kulturnat ikke være komplet uden en tur ned i de dystre, fugtige kasematter. Og på denne aften ved man aldrig, hvem man møder i de dybe, mørke kroge…tør du følge med? 

VINYLCAFE MED MUSIK-BIBLIOTEKAR DANIEL BØTCHER

helsingør kulturnat

Musikbibliotekaren dykket ned i sin vinylsamling, da det også er 25 år siden han begyndte at samle på musik. Daniel spiller selv musik og har turneret i det meste af Europa. I aften spiller han klassisk pop og rock og andre ting og sager fra sine 25 år som aktiv lytter
TIDSPUNKT: 19:00-20:00
ARRANGØR: BIBLIOTEKET, KULTURVÆRFTET 
STED: DÆKKET, KULTURVÆRFTET, ALLEGADE 2, HELSINGØR

Café Olai og Kulturnatten

Cafe Olai

Kulturnatten fredag den 24. sept. holder Café Olai åben til kl: 23:00, - er stemningen god, har vi bevilling til længere. Vi modtager ikke bordbestilling på kulturnatten, men kom bare, vi finder nok et bord. - her er altid god stemning. og vi har kulturprogrammet liggende

Café Olai har mere end 30 år på bagen i Helsingør, og er i dag en institution i byen.
Restaurant Café Olai holder på traditionerne og den Danske madkultur.

Café Olai afspejler det gamle Helsingør i såvel atmusfære som indretning, og selv priserne er som for 1/4 århundrede siden.

Café Olai har et velplejet renumé der rækker langt ud over landets grænser. Café Olai er et af de bedste spisesteder i Helsingør, og omtales jævnligt  i magasinerne Travel News og Globetrotter, som en del af Helsingør´s kultur.

Café Olai er med på Kulturnatten.

 

Helsingør Gavekort

Helsingør Gavekort

Gaven som aldrig skal byttes

Café Olai tilbyder den perfekte gave idé.
Det kan ofte være svært, at finde den helt rigtige gave til ham eller hende som har alt. Med Helsingør gavekort går du aldrig forkert “i byen”. Og du er sikker på at skabe glæde og begejstring hver gang.

Gavekortet kan anvendes i Café Olai Helsingør og alle forretninger der er tilknyttet Smiling-Pos digitale kasseterminal..

Helsingør Gavekort fungerer ligesom et Dankort. Beløbet skal min. være på 100,- og det kan anvendes igen og igen. det beløb du køber for, bliver afskrevet og restbeløbet kan du gemme og købe for en anden gang. - Du kan også "fylde på" gavekortet efter behov.

Gavekortet forældes aldrig, men kan anvendes uendeligt

FESTFYRVÆRKERI 31:30

Helsingør Kulturnat

FESTFYRVÆRKERI AFSLUTNING

KULTURNAT 2021 AFSLUTNING – AFSLUTNING
Kl. 21:30 er der FESTFYRVÆRKERI på Kulturhavnen Helsingør.
Vi slutter årets Kulturnat af med et festligt fyrværkeri show over Helsingørs Kulturhavn.
I over 15 min. skaber vi noget af Danmarks flotteste festfyrværkeri.


ARRANGØR? Så tilmeld din aktivitet til Helsingør Kulturnat www.kulturnathelsingor.dk

Har du en god idé til en aktivitet på én af årets kulturnætter er det nu, du skal i gang med planlægningen: Alle arrangører, store som små, skal selv sørge for de praktiske foranstaltninger omkring aktiviteter. Har man ikke et fysisk sted at afholde sin aktivitet gælder det om at finde en legekammerat, der kan lægge hus eller fortov til.